top of page

Hvad er en Soul Realignment Læsning?
 
En Soul Realignment Læsning er en læsning af din sjæls blueprint. 

I min forberedelse af sådan en sjælslæsning tuner jeg ind i dit Akasha Arkiv og spørger ind til præcist din sjæl. Når du modtager selve læsningen, fortæller jeg dig, hvilken sjælegruppe du tilhører og, hvad din guddommelige gave er. 

 

Den ungarnske filosof Ervin Laszlo er hele to gange nomineret til Nobel Prisen for at have dokumenteret, at der eksisterer et "energetisk felt" hvori alt hukommelse er lagret. Det såkaldte Akasha Arkiv. 


Din sjælstype - altså hvilken sjælegruppe du tilhører - fortæller rigtig meget om dig! Du får at vide, hvad der er vigtigt for, at din sjæl kan trives og udfolde sit højeste potentiale her på jorden.

Din guddommelige gave vil gøre dig meget klogere på dig selv og på, hvad der er vigtigt for dig for, at du kan udnytte alle dine potentialer! Det vil også gøre dig klogere på, hvilke situationer og relationer du i høj grad bør undgå at have i dit liv... 

Udover din sjælsgruppe og din guddommelige gave, får du viden om, hvor mange guider, der er på dit helt personlige guideteam samt hvilke blokeringer og/eller begrænsninger, der kan være fra enten dit nuværende eller fra tidligere liv, som påvirker dig.
Det kan f.eks. være en "kontrakt" med et andet menneske, negative tankeformer, negativ karma, løfter, sjæle der påvirker dig mv. 
Det vil altsammen trække energi fra dig, og dermed skabe modstand og en følelse af af "tung energi". 

 

Hvad får jeg ud af en Soul Realignment Læsning? 
 
Du får en dyb forståelse for netop din sjæl.
 
Udover selve læsningen, hvor du modtager en masse informationer, bliver der også foretaget en "energetisk udrensning" af dit Akasha Arkiv.
 
I en sjælslæsning vil der altid komme de informationer frem, som du er klar til at få at vide på nuværende tidpunkt. De emner, som kommer op, vil efterfølgende blive "renset ud" i dit personlige Akasha Arkiv.
 
Jeg foretager en udrensning på dine vegne, og du får efterfølgende tilsendt lidt "hjemmearbejde", hvor du selv sætter en tydelig intention om, at de ting, som er kommet frem i læsningen, bliver renset ud.
 
Sådan en energetisk udrensning vil skabe mere energi og flow i dit liv. Når du, sammen med denne udrensning, begynder at leve dit liv i overensstemmelse med din sjæls blueprint, vil du opleve, at dit liv føles mere autentisk og rigt. Og så er du i fuld gang med at skabe netop det liv, som din sjæl er kommet for at opleve.

 

Mine klienter siger bl.a. "Du har sat ord på noget, jeg godt vidste, men som jeg aldrig selv har fundet ord for", "Efter læsningen føler jeg, at jeg kender mig selv på et meget dybere plan", "Læsningen har hjulpet mig med at få øje på situationer, hvor jeg skal enten sige ja tak, eller sætte grænser for mig selv", "Jeg kan sådan genkende mig selv i ALT, hvad du siger. Nu føler jeg mig helt rigtig som den, jeg er", "Du har en fantastisk energi, og du delte med en lethed, der gjorde det nemt for mig at være til stede og mærke mig selv."
 

bottom of page