top of page
Sophia

God nat til dit sensitive barn

Opdateret: 27. jul. 2022


Der har gennem en del år været fokus på vigtigheden af, at børn får nok søvn. For sansestærke (også kaldet særligt sensitive) børn er søvn essentielt!

Søvn er en vigtig del af dit barns udvikling, da det hjælper barnets sind med at slappe af og restituere. For et sansestærkt barn er overgangen 'fra vågen tilstand til at falde i søvn' (og 'søvn til vågen tilstand') en voldsom overgang, men der er flere ting, du kan gøre for at gøre denne overgang nemmere og blidere for dit barn.

Lav en liste over ting, I gør hver aften, inden dit barn skal i seng. Er dit barn endnu ikke gammel nok til at læse, så brug billeder, så han/hun kan guide dig gennem listen. Det vil give ham/hende en følelse af ansvar, og forudsigeligheden vil reducere stress, idet barnet da ved, hvad der skal ske inden sengetid.

Hold dit barns værelse ryddeligt og mørkt (brug evt. et lille natlys i stikkontakten). Rod kan stresse barnets sind og dermed gøre det svært at falde til ro, hvorfor det er en god idé at rydde op sidst på eftermiddagen. På dette tidspunkt kan det gøres i et roligt tempo, og I undgår unødig larm og uro lige inden sengetid.

Det er også en god idé at lufte ud inden, dit barn skal sove og at sørge for, at rummet ikke er for varmt.

Dit barn har fået rigtig mange input i løbet af dagen, og det tager lang tid for ham/hende at bearbejde disse indtryk, så nervesystemet kan falde til ro.

For at hjælpe dit barn med denne proces, kan det være godt med rolige aktiviteter som f.eks. et varmt bad, at læse en historie, eller hvad du fornemmer virker godt for netop dit barn. Undgå at benytte computer, Ipad o.lign., da lyset fra disse skærme gør det svært for dit barn at falde i søvn efterfølgende.

Sørg for at øvrige familiemedlemmer respekterer dit sansestærke barn's behov for ro inden sengetid.

Disse råd vil virke positivt på de fleste sansestærke børn, men hvad hvis et sansestærkt barn, af en eller anden årsag, ikke kan finde ro om aftenen? Hvis det tager timer, inden han/hun falder i søvn med det resultat, at I står med et træt og uoplagt barn om morgenen...

I perioder møder et barn så mange indtryk i løbet af en dag, at det har svært ved at falde til ro om aftenen. Hvis det er tilfældet for dit barn, så prøv, i 2-3 uger, at lave en liste over, hvilke aktiviteter der er i løbet af barnet's dag. Det kan måske give jer et billede af, hvad det er, der overstimulerer jeres barn. Måske er der for mange aktiviteter efter skole? Måske efterlader nogle dage flere indtryk, som skal bearbejdes inden sengetid (f.eks. hvis der er musik eller idræt i skolen, eller måske opfører en bestemt lærer sig på en måde, som påvirker barnet.) Hvis du finder ud af, at der er et mønster over, hvad der overstimulerer dit barn, så forsøg så vidt muligt at lave om på det.

Måske kan du ikke finde en direkte årsag til, at dit barn har svært ved at falde til ro om aftenen? Så er her nogle forslag til, hvad du kan prøve:

- Prøv at give dit barn beroligende massage inden sengetid. Helst, når han/hun allerede er faldet lidt til ro og er klar til at sove, så han/hun kan glide direkte ind i søvnen efter massagen. Hvis dit barn har svært ved at ligge stille, så prøv at fortælle en lille godnat-historie, hvor handlingen følges op af blide strøg og massage. Historien skal helst være fiktiv og ikke handle om barnet selv, da det ellers kan sætte tanker igang hos barnet, som igen gør det svært at falde i søvn. Dette virker rigtig godt for mange sansestærke børn, fordi huden er vores største sanseorgan, og netop berøringen hjælper nervesystemet til at falde til ro. Hvis du mangler inspiration, kan du evt. Google 'massagehistorie', da der er findes forskellige versioner online.

- Læg dig i sengen, når dit barn skal falde til ro. Men sørg for, at du selv føler dig rolig! Hvis du er stresset eller ophidset er det helt sikkert, at dit sansestærke barn kan fornemme dette, og så vil det blot have den modsatte effekt.

- Giv dit barn en lille snack 1/2-1 times tid før sengetid. Sørg for at undgå sukker eller andre stimulanser, da det vil påvirke barnets blodsukker og dermed også nervesystem negativt.

- Stille musik eller at du synger lidt kan hjælpe dit barn til at falde til ro.

- Hvis du kan fornemme, at dit barn tænker på noget, som er sket i løbet af dagen, så tal med ham/hende om det. Normalt vil jeg anbefale, at tage disse 'snakke' i god tid før sengetid, så det ikke sætter gang i en masse nye tanker, men i få tilfælde kan det være nødvendigt at italesætte det om aftenen, så dit barn kan 'give slip på det' og falde til ro.

- Det er vigtigt, at du bevarer roen, og ikke bliver vred på dit barn, da dette kun vil medføre mere stress hos ham/hende og dermed gøre det endnu sværere at falde til ro.

Har du brug for råd og vejledning ift. netop dit sansestærke barn, så er du altid velkommen til at kontakte mig via kontaktformen på min hjemmeside eller via mail.

Vil du vide mere om det at være et sansestærkt menneske, er du velkommen til at besøge min hjemmeside: https://www.hspbalance.dk

Her kan du læse flere blogindlæg med gode råd, og du kan også booke en tid til en konsultation.


Du booker en tid direkte via hjemmesiden under fanen "priser" eller ved at sende mig en mail på hspbalance@outlook.com. Der er også mulighed for at booke en konsultation en lørdag, hvilket måske passer dig bedre, end på en hverdag. Langt de fleste af mine konsultationer finder sted online via ZOOM, hvilket har vist sig at være den foretrukne måde for mine klienter at mødes på. Det har det bla. fordi, mange bor langt væk og fordi, det gør det muligt at sidde i vante og trygge omgivelser under samtalen. Derudover slipper du for at skulle tænke over at møde op et bestemt sted, planlægge efter trafik, parkering osv.

Desuden er det en oplagt mulighed for forældre til sansestærke børn, som ønsker rådgivning, da det er en fleksibel måde at mødes på. Der er også mulighed for, at I forældre deltager i konsultationen fra hver sin skærm.

At modtage terapi / rådgivning via ZOOM er super nemt! Du modtager via mail, forud for samtalen, et link til ZOOM, og på det aftalte tidspunkt følger du blot linket, og vi mødes i et "online rum". Har du spørgsmål, er du naturligvis altid velkommen til at skrive til mig. Hvis vi, under forløbet, sammen vurderer, at det vil være godt at mødes til en fysisk samtale, vil der være mulighed for det i enten Århus eller Viborg. Det er også muligt at booke en konsultation via telefon.


Jeg glæder mig til at møde dig!


Kærligst,

Sophia

210 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page